LOVE OG VEDTÆGTER
FOR
ÅGERUP & OMEGNS SPORTSFISKERKLUB
”STIMEN”
pkt. 1.
Klubbens navn er Ågerup og Omegns Sportsfiskerklub”STIMEN”.
Klubbens hjemsted er Ågerup i Gundsø kommune.

pkt. 2.
At varetage medlemmernes interesse ved udøvelse af alle former for sports- og lystfiskeri, samt virke for almindelig udbredelse af sports- og lystfiskerkultur.

pkt. 3.
Klubben kan stå optaget som medlem af en anerkendt hovedorganisation, hvis vedtægter klubben kan underlægges. Tilslutning til en sådan organisation afgøres af generalforsamlingen.

pkt. 4
Højeste myndighed er generalforsamlingen.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i første kvartal.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling er:

1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Kassererens aflæggelse af der reviderede
regnskab, samt forelæggelse af budget.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Valg til bestyrelse, samt suppleant.
7. Valg til udvalg.
8. Valg til revisorer, samt suppleant.
9. Uddeling af klubpokaler.
10. Eventuelt.

pkt. 5.
Forslag, som ønskes behandlet af den ordinære samt ekstraordinære generalforsamling, skal i skriftelig form være bestyrelsen i hænde 8 dage før generalforsamlingen.

På den ordinære generalforsamling vælges formand og kasserer, samt en bestyrelse på 3 medlemmer, 1. suppleant og 2 revisorer samt suppleant for 1 år ad gangen plus evt. udvalgsformænd M/K.

Formanden vælges på ulige år, kassereren vælges på lige år.

På generalforsamlingen vælges skiftesvis 2 og 3 medlemmer af bestyrelsen.

pkt. 6.
Beslutninger inden for bestyrelsen træffes ved alm. stemmeflertal. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når blot 3 medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Formand og næstformand har tegningsret for foreningen.

Over det på bestyrelsesmøderne passerede føres en forhandlingsprotokol, der efter hvert møde underskrives af de tilstedeværende medlemmer.

pkt. 7.
Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes, når mindst 1/4 af klubbens medlemmer begærer det overfor formanden med angivelse af dagsorden.

Indvarsling til en generalforsamling samt ekstraordinær generalforsamling, skal ske med 21 dages varsel, ved skriftelig meddelelse til hvert medlem.
Indvarslingen skal angive dagsorden. Alle afgørelser på
en generalforsamling træffes ved simpelt stemmeflertal.

Beslutninger om vedtægtsændringer og klubbens opløsning kræver dog 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for forslaget.

pkt. 8.
Begæring om medlemskab sker ved henvendelse til bestyrelsen. Alle kan blive medlemmer af klubben.

Juniormedlemmer der fylder 18 år, rykker automatisk op som seniormedlemmer i det år, de fylder 18 år.

Bestyrelsen fastsætter de nærmere regler for anvendelse af fiskevande og bådture.

Bestyrelsen kan ekskludere medlemmer. Bestyrelsens afgørelse kan indankes for en generalforsamling .
Ekskluderede medlemmer har ret til at begære ordet under punktet, hvor eksklusionen behandles.

Gyldigt medlemskort skal medbringes på generalforsamlingen.

pkt. 9.
Evt. indskud samt kontingent fastsættes af generalforsamlingen. For juniorer 50% af seniorer.
Ydelser betales senest den 1. dec. for det kommende år. Manglende betaling medfører sletning af medlemsskab.

Regnskabsåret er kalenderåret .

Udmeldelse skal ske skriftligt med 1 måneds varsel
til en 1. januar.

pkt. 10.
En eventuelt ophævelse af klubben og/eller sammenslutning med andre klubber/foreninger skal vedtages på 2 af hinanden følgende generalforsamlinger. Den ene ordinære, jfr. paragraf 7 stk. 3.
I tilfælde af, at klubben opløses, tilfalder klubbens midler en udsætningssammenslutning til anvendelse for ophjælpning af fiskebestanden i Roskilde området.

Vedtægterne er godkendt på den stiftende generalforsamling d. 9. maj 1989.
Vedtægterne er revideret, og godkendt, på opfordring
af Gundsø kommune d. 12. september 2001.